Kontakt

HAR BRUG FOR EN AGENT

"ENHVER PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER

Spørgsmål til agenter for professionelle kvindelige fodboldspillere

– Hvad koster det at have en fodboldagent ?

Som udgangspunkt skal du ikke betale noget til en agent. Først når der laves en kontrakt med en klub, så bliver agenten aflønnet. En agent bliver betalt en vis procentdel af spillerens løn. Dette kan ske via spilleren eller den optagende klub. Som agent får jeg også en vis procentdel af de personlige sponsorater, som jeg skaffer til spilleren.

– Laver spilleren en kontrakt med agenten ?

Ja, der laves en såkaldt repræsentationsaftale. Det er en standardkontrakt, som fodboldforbundet har lavet. Den må ikke være længere end to år.

– Bestemmer agenten så over spilleren ?

Nej, absolut ikke. Det er altid spileren, som træffer afgørelserne. Agenten hjælper, vejleder og rådgiver. Dette sker ofte sammen med forældre/kæreste, således det bedst mulige resultat opnås.

– Vil agenten ikke bare have spilleren til at skifte klub så ofte som muligt ?

Helt klart nej. Hvis du skifter klub hele tiden, så når du aldrig det optimale sportslige resultat. Fodbold er jo en holdsport, hvor spillernes indbyrdes relationer er utrolige vigtige. Derfor kræves der tid på at opbygge disse relationer. Klubskifter er relevante, når du skal udfordres på et andet niveau. Som agent tjener jeg ikke nødvendigvis mere på et klubskifte end på en forlængelse af en kontrakt med den hidtidige klub.

– Kan agenten hjælpe udenfor det fodboldfaglige ?

Ja, helt klart. Det er også agentens opgave at bistå med rådgivning omkring andre områder. Her har jeg partnere, som er eksperter omkring jura, uddannelse eller jobperspektiver efter fodboldkarrieren. Et andet stort område er markedsføringen af spilleren (medier, sponsorer o.l).

– Hvorfor har fodboldagenter ofte et dårligt ry ?

Her bliver man klart nød til at skelne mellem agenter fra mændenes verden og kvindernes univers. Hos mændene er beløbene så vanvittigt store, at rigtig mange useriøse agenter prøver alt for at få del i millionerne. Derfor bruger de også mange beskidte tricks. I kvindefodbolden er beløbene endnu så små, at de mere pengegriske agenter slet ikke vil beskæftige sig med dette.

– Hvem kan blive agent ?

Tidligere skulle man for arbejde som agent bestå en FIFA-agent prøve. Sådan er det ikke længere. I dag skal man have en ren straffeattest og et ordentligt ry for at kunne lade sig registrere som agent i et nationalt fodboldforbund. Samtidigt skal jeg betale et registreringsgebyr til forbundet. Desuden skal jeg også betale et gebyr til forbundet for hver spiller, som jeg laver repræsentationsaftale med.

– Kan en spillers forældre ikke bare klare agents job?

Jo, det kan de teoretisk godt. Spørgsmålene er bare om de:

o Kan de bedømme dine fodboldmæssige præstationer objektivt?

o Kan de skille følelser (ambitioner for vores datter) fra fodboldspillerens behov ?

o Har de indsigt i de øvrige klubbernes strategier, ressourcer samt traditioner/DNA ?

o Har de det internationale netværk til de handlende personer i klubberne ?

o Har de viden/erfaring/indsigt omkring markedsføring ?

Min erfaring siger, at forældre bør gøre det de er allerbedst til: nemlig være forældre!!

– Hvilke 5 råd vil du give en talentfuld ung fodboldpige?

1) Hårdt arbejde slår talent.

2) Få altid kvalitet ind i al din træning.

3) Det er vigtigt at udvikle et professionelt mindset. 

4) Tro altid på dig selv, du kan godt nå dine drømme.

5) Skaf dig en god agent.

(test agenten med specifikke spørgsmål omkring kvindefodbolden. Hvis agenten slet ikke kan svare på dine spørgsmål, så vælg en anden, som har reel viden om kvindefodbold).

 

Kontakt Henrik

Hej Henrik,

Ja, jeg vil gerne tage det næste skridt i min fodboldmæssige udvikling. Derfor sender jeg lige et par linjer om fx

• min alder

• hvilket klub jeg spiller for

• min position på banen

• min status (professionel, semi-professionel eller amatør)

• mine styrker som fodboldspiller

• mine svagheder som fodboldspiller

• videoklip eller billeder (hvis jeg har nogle))

Upload filer

X
OPTIMER DIN FODBOLDKARRIERE